mandag den 24. marts 2014

NEASDEN TEMPLE

Tirsdag var vi på besøg i hindutemplet Neasden Temple, hvilket var en meget spænende oplevelse hvor vi lærte en masse om den hinduistiske tro. Templet var bygget af marmor, hvilket vi desværre ikke måtte tage billeder af. Først så vi en film om hvordan templet var bygget, og derefter var vi så inde og deltage i en bøn. Efter bønnen hørte vi et rigtig godt foredrag om den hinduistiske tro, som var meget interessant. Alt i alt var jeg faktisk meget positivt overrasket over dette besøg. 

/Cecilie

HOME AGAIN

Vores efterforståelse lever egentlig fint op til de forventninger vi har haft. Vi er stødt på mange forskellige kulturer i gadebilledet i form af forskellige sprog, bygninger og kultur inspirerede resturanter. Især på vores guidede tur gennem China Town fik vi øjnene op for hvordan kulturerne lever sammen og tilpasser sig hinanden f.eks. når man har bog handel og sexshop i samme butik.  Studieturen har altså givet et utrolig positivt syn på kultursammenstød og at det rent faktisk kan fungere super godt og gøre byen mere charmerende og spændende


/Eve

SHAKESPEARE'S GLOBE

Torsdag besøgte vi The Globe, hvor vi blev præsenteret for vores guide, som var en skotsk skuespiller ved navn Mark. Han var meget entusiastisk og var med til at gøre oplevelsen endnu bedre og mindeværdigt. Først gav han os et overblik og fortællinger om Shakespeare og teaterets historie. Derefter skulle vi lave nogle forskellige øvelser, som blandt andet bestod af at læse en scene fra Romeo og Julie, og ved hjælp af øvelserne, virkelig gå i dybden og forstå det der stod imellem linjerne.
Det var en sjov og anderledes oplevelse, hvor alle deltog aktivt og fik et smil på læben. 





/Julie

CAMDEN LOCK MARKET

Sidste dag i London besøgte vi Camden Lock Market. 
Camden Market er verdensberømt, og er en af ​​de største i Europa. Det består af hundredvis af boder og små butikker, der sælger tøj, smykker, kunst og mad. Der er boder og restauranter i alle afskygninger og på jagt efter et sted at spise frokost, fandt vi, hvad der efter sigende skulle være London's no. 1 Fish & Chips sted. Det var klart oplevelsen værd, men maden faldt ikke ligefrem i vores smag. 

Camden Lock er en elektrisk, sjov og levende del af London, som er et besøg værd, hvis man vil opleve en anderledes side af London. 









/Julie

FOOD

Vores forventninger til turen havde blandt andet været at smage på forskellige former for mad fra forskellige kulturer. Vi ville egentlig også havde lavet en masguide til forskellige cafeer og rasturanter. Desværre viste dette sig at være at være et meget vanskeligere projekt end forventet. Det meste af tiden stod den på Starbucks, Pret eller mad fra det lokale indkøbscenter hvilket ikke ligefrem kan betegnes som varrieret eller multikulturelt. Dette skete mest på grund af mangel på tid eller penge og fordi vi konstant var udmattede og derfor ikke havde mod på at afprøve nye eksotiske ting.
Billedet nedenunder giver indblik i hvordan maden primært bare skulle være billig og praktisk at have med f.eks. så man kunne spise i metroen.


Den sidste aften fik vi dog mulighed for at smage på på kinesisk inspireret mad på en restaurant i China Town da vi var ude til fællesspisning. Restauranten bød på seks små retter med blandt andet ris og kylling og andre delikatesser.



Torsdag på Camden Market fik vi også taget os sammen til at smage "nationalretten" fish'n chips på cafeen "poppies". Selvom cafeen var ekstremt hyggelig var maden lidt skuffende og ikke noget vi kan anbefale. 


Et sted vi dog kan anbefale er baren "the beachcomber" der lå et par gader fra vores hotel. Her var vi både den første og sidste aften og begge gange var en succes. På trods af at bartenderen var tydeligt beruset var der god betjening.

/Eve

DETAILS OF LONDON


Rundt omkring i London er der fuld af detaljer der afspejler byens multikultureiltet. 
Her er en bunke billeder af detaljer, som vi stødte på gennem turen. 

Tirsdag aften stødte vi på dette hegn med hængelåse, som symboliserer kærlighed. Et par kan hænge låsen op og låse den fast hvorefter de smider nøglen væk og så symboliserer låsen deres kærlighed som aldrig kan brydes. 


I covent garden kom vi forbi en Jamaician bar/cafe, hvor der var masser af musik og gang i lemmerne. Igen et billede på hvordan andre kulturer bliver bragt til England og sætter præg på gadebilledet.

Her er vi ved St. Pauls Cathedral, hvor vi senere på dagen var til Even Song, som var en meget spænende oplevelse. 

Her var vi på en guided tur gennem Soho, som bød på en anden side af London, nemlig den åbne seksuelle kultur. 



Manden her har åbnet kiosk lige ved siden af et stort teater og sælger fra sin meget primitive stand som han selv har dekoreret. Det er sjovt at se hvordan små boder som denne kan ligge ved siden af dyre tøjbutikker der appellerer til en helt anden målgruppe.  

/Cecilie

#SIGHTSELFIE

Vi har set London Eye!

Vi var til Even Song i St. Pauls. 

/Cecilie

søndag den 23. marts 2014

TATE MODERN

Mandag i London stod på besøg på det meget kendte museum "Tate Modern"
Da vi gik ind på Tate kunne vi straks se mennesker i alle aldre og fra forskellige kulturer. Udstillingerne på museet består af international kunst fra hele verden med alt lige fra det klassiske til det provokerende og eksperimenterende. Øget kommunikation, rejser og migration påvirker den måde, vi lever vores liv i dag, og vores dagligdag består af rejser i et kaotisk og myldrende univers. På Tate er alt dette samlet og forenet på ét sted.
Det at kunsten er international og de fleste udstillinger er gratis, gør at det et samlepunkt for folk med forskellig etnicitet, religion og kultur. 

Et gennemgående tema vi hurtigt oplevede på Tate var en meget eksperimenterende form for kunst, hvor kun den traditionelle opfattelse af kunst kun viste sig meget få steder. Her er et par eksempler på den kunst vi oplevede:


Dette er et godt ekspempel på en provokerende stil, hvor kunstneren har bygget et bjerg af hvad der ligner, ja lad os sige det lige ud; lort 


/Julie

DET MULTIKULTURELLE LONDON

Onsdag bød på guidet tur rundt i London i områderne omkring Soho, China Town og East End. Turens fokus var de kulturelle møder man oplever i Londons gader hvor man f.eks. kan stå i et fattigt kvarter med  dårligt vedligeholdt bygninger og se kæmpe skyskrabere lige hen over tagene. Turen bød også på spændende historier fra området der bla. er kendt for strip klubber og prostitution hvilket afspejlede sig i gadebilledet. Man kunne finde klubber med letpåklædte damer og sexshops der lå klods af lækre butikker eller gamle antikvarer. 
f.eks stødte vi på denne boghandel der sælger sexlegetøj i kælderen.
Nabolaget er desværre plaget af "alfonser" der sender kunder til adresser hvor der bor helt almindelige mennesker som lider under turister og andre der kommer for at købe sex.

Områderne byder dog også på på rig mulighed for at opleve "street art" i alle afskygninger.






Nogle af disse kunstarter vil muligvis betegnes som vandalisme eller hærværk. Men det afhænger af øjnene der ser dem. F.eks. billedet med muslimen der holder i hånd med en hvid pindemand er en glimrende afbildning de kultursammenstød der bla. findes i London og hvordan de kan føre godt med sig.

De næste billeder ligger vægt på de meget forskellige bygningsværker man ser. F.eks denne smukke moske som lå under hundrede meter fra en kristen skole. Religions sammenstød er nemlig også meget udbredt og kan ses i mange af butikkernes vinduer da deres åbningstider afhænger af hvornår ejeren skal bede eller have helligdag og derfor lukker. 








Det sidste multikulturelle emne er den sprogbarriere der findes i områder med mange immigranter. Mange immigranter er ikke nødvendigvis opsatte på at lære landets sprog eller har måske ikke mulighed for det. Derfor kan man i gadebilledet finde vejskilte på både engelsk og f.eks. kinesisk. Udover at drage eget sprog ind i landet kan man i f.eks. China Town se bygninger der stammer fra en anden kultur fordi immigranten måske ikke ønsker at optage alt i den britiske kultur. 



/Eve
 

onsdag den 12. marts 2014

SHARE THE CITY

Hvad er det, der tiltrækker mennesker fra hele verden til London? Det har jeg sat mig for at undersøge, og i den forbindelse er jeg faldet over bloggen Sharehoods, som beskæftiger sig med immigranter. Som forfatteren af bloggen skriver: 


"And on these same streets, the Indian grocer or the Japanese ramen place add their own tasty placard. A reminder not just of how the world is flat, but that the world is here Is this a utopian borderless wonderland full if idealism? No. Are you greeted with a big banner that reads “Welcome to the UK with open arms and a warm cup of tea”? No. But it’s easier to find your identity in a place that doesn’t give a darn about your identity."

Mange vil ofte foretrække at kunne gå anonymt på gaden, i stedet for at blive puttet i en kasse og dømmes. Derfor er London en mulighedernes by for netop disse mennesker, og når man kan forholde sig anonymt drages man naturligt mod at finde sin egen identitet i et behageligt tempo.
Indvandring bringer en mulighed for ændring af natur, arbejde, samfund, kultur, sprog og mad. Som indvandrer vil der ofte følge en følelse og masser af påmindelser om, at du er gæst i en andens hjem. Dette kan være foruroligende og ubehageligt til tider, men i London behøver man ikke den uhyggelige fornemmelse af at træde på en andens gangsti. Byen er en by for DIG, ligesom det var for dem, der kom før. 


/Julie


LISTEN MR. OXFORD DON

"I dont need no hammer, to mash up yu grammar"

Som forberedelse har vi analyseret digtet "Listen Mr. Oxford Don" af John Agard. Digtet omhandler problematikken ved sprogbarrieren mellem britere og immigranter. John Agard er selv immigreret  fra Guyana til Storbritannien i 1977. Han påpeger hvordan immigranter bliver stemplet som uintelligente på grund af deres grammatiske fejl og problemer med udtalen. Dette understreger han ved at hele digtet er fyldt med grammatik og stavefejl.
Digtet er møntet på på intellektuelle og er en opfordring til at ændre sin opfattelse af fremmede og ikke gå efter stereotypen. Agard bruger mange voldelige ord for at udtrykke hans aggressioner omkring diskrimination og fremmedhad og er i det hele taget meget truende.
Digtet har givet os forståelse for de mange dialekter vi vil komme til at hører i London og deres betydning for kulturen.

/Eve




TO DO LIST


VORES PLANER FOR INDLÆG:
  • Overheard in London
  • Madguide
  • Shopping guide/dagens køb
  • Dagens multikulturelle oplevelse
  • Humans of London
  • #sightselfie
/Eve, Julie & Cecilie



EVERY RACE, COLOR, NATION AND RELIGION ON EARTH

Som en forløber for vores studietur til London, har vi læst og arbejdet med artiklen: "Every race, color, nation and religion on earth", som har givet os en god forforståelse af, hvad de forskellige mennesker danner sammen i en dynamisk by, som London.
Artiklen omhandler kultursammenstød, og hvordan man skal være åben og acceptere andre kulturer, religioner mm. Den er skrevet af forfatteren og journalisten, Leo Benedict. Han har brugt måneder på at rejse rundt i hovedstaden, hvor han besøgt og oplevet forskellige immigrant samfund. 
Artiklen er skrevet i The Guardian og da den læses af rigtig mange er målgruppen derfor meget bred. 
Formålet er at informere og debattere emnet immigration og åbenheden omkring det. 
Han benytter sig af etos ved at indrage mennesker, som selv oplever kultursammenstød i deres hverdag. 
Facts bruges til at understøtte hans argumenter, hvilket gør artiklen mere troværdig. 
London siges at være den mest brogede by nogensinde. Det Leo Benedict vil debattere om, er hvorvidt Londons befolkning er så åbne over for andre kulturer, som de ønsker at være. 
Befolkningen har deres egen dagsorden "They don't even make eye contact" og som englænderne siger: "Mind your own business" 

Om folket i London er så lukkede og selvstændige, som det på nogle punkter beskrives af Leo Benedict i artiklen, er noget vi har tænkt os at se nærmere på når vi selv får muligheden for at opleve det i næste uge. Det bliver spændende at opleve, hvordan de forskellige kulturer mødes, og hvordan de kommer overens med hinanden.

/Julie

LONDON BABY!!



Bloggen her er oprettet i forbindelse med en studietur til London hvor vi primært skal have fokus på Multikulturalitet. Vores forventninger til turen er at opleve Londons mange subkulturer og blive udsat for mange forskellige indtryk. Bloggen her vil blive opdateret før, under og efter studieturen og vil derfor indeholde både for og efterforståelse af London. 
Stay tuned....
/Eve